Havørreden ved Kolding
Kolding Sportsfiskerforening; Elfiskeri i Åkjær å
Søndag d. 18. november 2012
Igen flot arbejde af Kolding Sportsfiskerforening.
For at sikre der på Hvilested Dambrug fortsat kan laves gode
havørreder elfiskede foreningen i Åkjær å for at samle nogle æg.
Der var ikke så mange fisk på dagen men nok til der blev et hold
æg som kan sikre dambruget kan lave moderfisk af bedste kva-
litet. Det er noget med man skal bevare vildfiskenes gener bedst
muligt da Koldingegnens havørreder er godkendt til at blive brugt
som ophav til ophjælpende udsætninger andre steder i Danmark.
Og skulle det værste ske, en forurening af åen, så er der en gen-
pulje at gribe tilbage på.
 
I klækkehuset deles æggene i mange små portioner og disse små
portioner befrugtes med sæd fra forskellige hanner. Den indsam-
lede sæd er holdt i små portioner. Én portion sæd bliver kun
brugt til én portion æg. Ved denne fremgangsmåde opnås flest
muligt hanner befrugter de indsamlede æg og man får dermed en
stor spredning på fiskenes gener.
Indsamlingen af æg er stort arbejde; planlæggelse, indkaldelse af
frivillige hjælpere, ansøgning om tilladelse til at fiske og indsamle
avlsmateriale. Plus foreningens medlemmer afsætter en hel dag til
selve arbejdet med at fange fiskene.
"Oven i hatten" blev der såmænd fanget laks. De bliver noteret
og genudsættes. Havørrederne genudsættes selvfølgelig også.
 
I galleriet herunder kan du se billeder fra dagen. Klik på dem
for at se dem i stor visning.
 
 

Diese Seite in Deutsch

 

www.runkebjerg.dk